Velkommen til Kreta > Beretninger >  Flere beretninger

 
 
 

 Flere beretninger

 

31.10.2011
1 uge af min barsel er her i efteråret gået til Kreta, hvor jeg boede i det fantastiske sommerhus i Paleochora. Jeg havde mine 2 drenge med på henholdsvis 5 måneder og 4 år. Vi nød at rejse fra det våde efterårsvejr i Danmark og ned til lune "sommer"-dage i Paleochora, hvor vi solbadede og legede piratlege på den meget børnevenlige stand.

Det er dejligt at konstatere, at det ikke er noget problem at rejse alene med sine børn og Paleochora er et helt perfekt sted at opholde sig. Byen lægger nærmest op til ro og afslapning og sommerhuset i sig selv er en skøn perle som indeholder alt hvad vi havde brug for lige fra børneudstyr til strandlegetøj. Som jeg måtte sige til min store dreng da vi skulle hjem "det er ikke et farvel men et på gensyn" - og forhåbentlig meget snart.
 
 
24.08.2011
For andet år i træk, har vi haft en dejlig uge i det i Paleochora. Vi var 6 voksne afsted, og vi har spist, spillet, læst og snakket i den skønne gårdhave, hvor de mange forskellige blomster spreder en dejlig duft. Det var dejligt med et koldt bad under den udendørs bruser, både når vi kom fra stranden, men også hvis vi følte trang til at blive kølet ned. Dejligt at bo så tæt på havet, at vi uden problem kunne morgenbade. Vi benyttede os fuldt ud af de gode restaturanter. Personligt synes jeg bedst om vegetarrestauranten The Third Eye, og selv skeptikerne i selskabet måtte give mig ret. Alt i alt en rigtig skøn ferie. Vi vender helt sikkert tilbage.
09.07.2010
Det hyg'ligste hus på Kreta :)
 
 
Ny side
 
 

 
 

 

Sommerhus på Kreta i rolige Paleochora
 

Home