Velkommen til Kreta > Ture > Agia Roumeli

 
 
 

Agia Roumeli

Billedgalleri - se her

Som skåret ud af klipperne dukker dette yndige lille fiskeleje op i en lille bugt netop der, hvor den berømte Samaria kløft ender. Byen er ikke stor, men byder på en ubeskrivelig charme. Der findes flere smukke gåture fra byen, spørg evt. om vej på en af de mange taverner.

Stenstranden er med sorte sten, som bliver som varme kul i middagsheden. Det er en god ting at medbringe badesko.

Samaria kløften
Er med sine 16 km. Europas længste kløft. 2 km. inde i kløften findes ”Jernporten”. Det er ikke en jernlåge I vil se, men det smalleste sted i kløften. Her snævrer kløften sig sammen til kun 4 meter. Det er imponerende at passere dette smalle sted med de sky høje klippeformationer. I kan gå så langt ind I orker – og tilbage igen samme vej. På turen passeres den gamle Agia Roumeli landsby. I dag ses kun ruinerne af de gamle stenhuse.

Castro
Den gamle tyrkiske borgruin toner frem på toppen af bjerget bag landsbyen. Turen op er god motion til feriemusklen. Der findes to stier op, den ene fra den gamle kirke og den findes lige efter den lille stenbro, netop inden indgangen til Samaria kløften.

Udsigten er strabadserne værd. Belønningen er udsigten over det Lybiske Hav og bjergene med Samaria kløften på den anden side.

 

Agios Pavlos
En times gåtur lands stranden og I finder en af Kretas ældste kirker, Agios Pavlos kirken. Kirken blev opført til minde om apostlen Paulus ophold i området. I kirken kan man endnu se rester af kalkmalerier fra 13. århundrede. Det er dog ret ødelagte på grund af kirkens udsatte beliggenhed helt ned til vandet.

Der ligger en lille kantine i nærheden af kirken, men det vides aldrig helt om den er åben, så medbring selv masser af vand til turen.

 

 
 

 

Sommerhus på Kreta i rolige Paleochora
 

Home