Paleochora
Paleochora emmer af atmosfære og hygge. Her tager man tingene i et roligt tempo, og ord som ”Siga siga” (tag det roligt) og ”avrio” (i morgen) høres ofte i gadebilledet. Hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen. "Thrankilo" (ingen stres). Det er svært ikke, at lade sig favne af byens rolige tempo og blot slappe af! Her bliver to-do-listen kortet ned og klip-klapperne fundet frem.
På Kretas sydkyst er der subtropisk klima, hvorimod der på nordkysten er tempereret middelhavsklima. Det er bjergkæden der skaber klimaforskellene. Det betyder, at der ofte er sol og skyfri himmel, og det sted på Kreta med flest antal solskinstimer. De lokale siger, at Paleochora er tilsmilet af Gud.
Selvom Paleocora efterhånden har mange besøgende om sommeren, virker byen langt fra så overrendt som nordkysten. Her opleves en smuk sammensmeltning af kretentisk landsby og turisme. Der findes alt i byen: ligefra skønne spisesteder, spændende forretninger, supermarkeder, apoteker og læger. Der er ligeledes et rige muligheder for at udforske Kretas sydkyst, enten via bil, færge, cykel eller vandreture.
LINK TIL TURE PÅ EGEN HÅND
Paleochora er en lille landsby, men dog den største på sydkysten og har liv hele året. Her findes alt i gåafstand. Byen er opdelt i tre parallelle gader. Når I ankommer fra Hania og bjergene bliver i ledt direkte ind i hovedgaden, med kirken som slutning ligesom kirsebærret på toppen af kagen. Parallelt hermed løber strandvejen på højre side langs den kilometer lange sandstrand "Paxni Ammos".Stranden er meget stor, og selv i højsommeren virker den ikke overrendt, som det kan opleves på nordkysten. Tillige er stranden meget børnevenlig, og vort hus ligger blot 100 meter derfra. På venstre side ligger havnepromenaden med forlængelse af stenstranden "Votsola". De tre gader er forbundet af et netværk at bitte små maleriske gader. Det er her alle de fine "postkort" motiver findes.
I hovedgaden findes et væld af små kunsthåndværk forretninger og ikke mindst håndarbejde i sølv og guld samt glaskunst. Desuden findes et stort udbud af oliven, både som spiseolie, men også som cremer og sæber samt meget smukt træarbejde udført i oliventræ. Om aften lukkes hovedgaden af til gågade. Cafeer og restauranter rykker borde ud i gaden og her er en skøn summen og leben i den lune sommeraften.
Langs havnepromenaden findes mange små hyggelige restauranter og cafeer, som alle er drevet af familier. På grund af den megen sol er det et af øens største landbrugsområder med grøntsager: tomater, auberginer, peberfrugter og agurker. Kvaliteten af maden i byen er generelt høj, da råvarerne er hentet i deres egen ”baghave”. De bliver dyrket i drivhusene i Kontura blot få kilometer udenfor Paleochora.
Paleochora er et lille åndehul, hvor man søger hen, når batterierne skal genoplades. Her oplever du ”landsbyfornemmelsen”, når du handler friske grøntsager i det lokale supermarked og tilbereder dem hjemme. Det er en nydelse at sidde ved vandet og lade sig beværte på en af de lokale taverner med god hjemmelavet "græsk mama mad" eller med ”alt godt fra havet.”