En sejltur langs sydkysten
En sejltur langs sydkysten er nærmest et MUST DO. Det er ubeskrivelig smukt at opleve sydkysten fra vandsiden.
Alene panoramaudsigten og farvespillet fra bjergene og havet er storslået, med de rødlige bjerge i kontrast til det azur blå hav.
En tur med ”Dolphin Spotting” båden er en smuk sejltur langs sydkysten og med jævne mellemrum er det faktisk muligt at se delfinerne. Engang var jeg så heldig at opleve en hvalfamilie, der var trukket ind i det varmere vand, tæt ved kysten med deres babyer. Er du ikke så heldig at få sådan en helt speciel oplevelse, så er sejlturen i sig selv stadig pengene værd.